Utroskab: Er det blevet socialt accepteret?



Utroskab: Er det blevet socialt accepteret?

Admin

16 Aug 2014 på 09:24
Nedenstående artikel er i dag blevet bragt på TV2 i samarbejde med magasinet ALT for damerne. Jeg har valgt at ligge denne artikel ind i vores forum da jeg et eller andet sted mener den har nærre relationer til cuckolding - der er blot mange (måske endda rigtig mange) der ikke har fundet ud af at med ærlighed og samspil kommer man længere end ved blot utroskab.

Noget tyder på, at der er ved at ske et skred i vores holdning til utroskab. På utroskabssitet Victoria Milan er der i hvert fald 250.000 medlemmer. Og med generel fokus på individet, er utroskab nærmest blevet en rettighed. Men betyder det, at det er blevet okay at have en affære?
I hvert flad er Victoria Milan, siden det blev lanceret i 2010, blevet en stor succes, ifølge selskabets egne tal. I Danmark alene opgiver de at have 253.000 medlemmer, i Skandinavien 1.023.000 og på verdensplan over fire millioner medlemmer i 33 lande.
Det skyldes ikke nødvendigvis, at stifteren, norske Sigurd Vedal, bakker op om, at man skal være utro, han så blot et hul i markedet, fortæller han.
– Utroskab har altid været der. Vi har bare systematiseret det. Så når folk anklager os for at skabe utroskaben, passer det ikke – jeg er mere realist end romantiker, og tallene talte deres klare sprog, siger Sigurd Vedal, der også peger på, at de fleste af deres medlemmer gerne vil blive sammen med deres partner, men blot savner spænding og lidenskab på hjemmefronten, siger Sigurd Vedal og tilføjer:
– Kan vi lide utroskab som koncept? Nej. Men er det mere rigtigt at splitte en familie op og gå fra sin bedste ven og livspartner, fordi den ene ting – lidenskaben – er gået fløjten? Der er mange par, der har været sammen i 20 år, som ikke har sex og passion i deres relation, men de har så meget andet.

Skal de give afkald på alt det, de har bygget op, fordi de mangler den ene ting? Jeg har ikke selv fundet svaret, men jo mere jeg læser, og jo mere viden, jeg får, des sværere synes jeg, det er at sætte to streger under det rette facit.

Basalt er der flere ting der er værd at nævne her, den første er naturligvis at Vicortian Milan er et kommericielt foretagende og hvad end man er enig eller ej er jeg altid på vagt når folk der tjener penge på noget går ud og kommer med påstande.
Victorian Milan fortæller at de har 253.000 medlemmer i Danmark, såfremt det tal er korrekt genererer de en omsætning på det danske segment på ca. 600 millioner om året, det i sig selv må være rekord for en datingtjeneste. I øvrigt svare det til at 5% af den samlede danske befolkning, unge og gamle har oprettet en profil derinde... ahh beklager men den køber jeg ikke. Et hurtig kig på Trustpilot antyder også at rigtig mange af deres profiler er fakes (BOTTER). Da jeg oprettede denne side kunne jeg tilkøbe 10.000 danske profiler med billeder og hele pivtøjet til 199 US dollars - sygt ikke?


Ingen løgn i nære relationer
Hos Center for Familieudvikling kan leder Søren Marcussen godt genkende tendensen til, at der opblomstring af legitimiteten i utroskab, f.eks. gennem sites som Victoria Milan. Han mener ikke, at utroskab har positive sider.
– Man skal huske, at man på én aften kan ødelægge to familier, for utroskab påvirker jo ikke kun de implicerede, men begge deres familier. Jeg køber ikke den med, at utroskab faktisk kan redde et forhold. I vores arbejde med par er det ikke den oplevelse og den logik, vi møder.
Så snart man indleder intimitet og et fællesskab med en anden end ens partner, er man begyndt at fjerne sig fra forholdet. Og utroskaben kommer jo sjældent alene, den er fulgt af løgn og bedrag, fordi den utro holder sin utroskab hemmelig for sin partner.


Løgn hører ikke hjemme i nære relationer. Vi lærer vores børn, at man ikke må lyve; at man skal kunne stole på hinanden, og det klinger altså hult i en familie, hvor de nærmeste relationer lyver, siger Søren Marcussen.
Han mener, at den store fokus på individet i vores kultur kan være medvirkende til, at vi kan føle, at vi har ret til at udleve vores begær. Men vi glemmer, at vi også har behov for nære relationer, og de lider under det tillidsbrud som utroskab er.
I dag viser flere undersøger, at utroskab er den største udløsende årsag til skilsmisse. Den primære årsag er gerne dårlig kommunikation og mistet nærhed og intimitet.
– Utroskab er for nogle en vej ud af et forhold, der ikke fungerer. Men de burde tænke sig bedre om, da det er en meget smertelig vej ud af en relation. Hvis man ser på, hvilke skilsmisser, der er vanskeligst, er det dem, hvor der har været utroskab, og hvor der er en ny partner inde i billedet. Det er ekstremt vanskeligt for den forladte part, men i særdeleshed også for børnene.
Utroskab eskalerer konflikter, og når man som forældre afslutter med utroskab, starter man samarbejdet omkring børnene på den dårligst tænkelige måde. Det er svært at opbygge tillid til den utro part som forælder, forklarer Søren Marcussen.
Jeg er ganske enig - jeg mener heller ikke utroskab er vejen ud af et forhold - eller for den sags skyld kan redde et forhold. Tror ikke det redder noget at bedrage, lyve og fører den person man har sagt man elsker bag lyset.
Kan man derimod nå til enighed og forståelse for nogen situationer kan der måske snarre drives nytte af resultatet. Forelskelser kan genopstå og den, måske udbrændte gnist kan vækkes til live.
Det er muligt at Victorian Milan har de store boksehandsker på - og der er ingen tvivl om at de sikkert har en del profiler, men jeg tror at der er virkelig mange der snarre væmmes ved deres budskab fremfor at støtte dem.
Redigeret af Admin 16 Aug 2014 på 09:25

Slettet medlem

17 Aug 2014 på 13:42
Jeg er medlem på scor og har der blogget en del.

Netop utroskab er et emne der sætter sindene i bevægelse og altså også hos det klientel der måtte formodes at have en mere moderat holdning til sexlivets forskellige facetter.

Rigtigt mange forarges over utroskab uanset under hvilket forhold dette praktiseres. Det er et emne med mange vinkler, og der kan være mange grunde til at utroskab florerer. Oftest dømmes den enkelte blot udfra utroskaben og det er nok de færreste der vil krænge deres privatliv ud for at forklare sig.

Utroskab kan i visse tilfælde netop være det der holder det bestående forhold kørende, og altså være et middel mod en opløsning af forholdet.
Der er nok ikke mange der ser denne nuance i utroskab.

feetgoth

24 Aug 2014 på 15:56
Mener mange gange at ordet utroskab bruges og fortolkes som det passer ind i folk mening. Lad os slå fast,at utroskab er et kristent begreb, hvorfor en ateist f.eks intet problem har med sex med flere og andre, end ens partner, så diskussionen burde vel flyttes over i et lille religiøst hjørne, eller blog.

Slettet medlem

24 Aug 2014 på 16:59
Der er vi så ikke enige. Jeg ser mig selv som ateist.
Men derfor forventer jeg da min partner er monogam med mindre vi har aftalt andet. Ligeledes ville jeg aldrig være sammen med andre uden det altså er aftalt på forhånd. Mener ikke couckolding er = sex med hvem jeg vil når jeg vil.
Hvis vi så aldrig var blevet kristne kan det da godt være utroskabs begrebet ikke fantes. Det skal jeg ikke gøre mig klog på.
Har dine partnere delt samme synspunkt?

Slettet medlem

28 Aug 2014 på 20:03
Jeg er enig med MissMira, det har ikke noget med religion at gøre.
I den vestlige kultur er det normalt at ægteskaber og parforhold er monogame, og når man indgår et sådant forhold, accepterer man den de betingelser. Utroskab er et brud på den aftale, og samtidig et brud på den tillid der er imellem parterne.
Har man aftalt andet, som som man gør i hotwife legen, er det er ikke utroskab, så længe man holder sig indenfor det der er aftalt imellem parterne.

Admin

28 Aug 2014 på 20:10
Hørt - eftersom troskab må svare til at man holder ord.